Handels- og betalingsbetingelser (shop.kareten.dk)
Generelt
Du har mulighed for at betale med Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard og maestro.
Restaurant Kareten opkræver ikke selv håndteringsgebyr ved salg.
Alle oplyste priser er inklusive moms. Betaling trækkes samtidig med at du modtager kvittering på dit køb.
Betaling gennemføres gennem Billwerk+. (Databehandleraftale – billwerk plus). Der tillægges gebyr på kreditkort udstedt som firmakort, og kreditkort udstedt uden for EU. Der tillægges ikke kortgebyr til din betaling, hvis du benytter et privat kreditkort.
Betaling sker via en sikker forbindelse, hvor indtastede oplysninger krypteres, så de ikke kan læses af andre. Restaurant Kareten har på intet tidspunkt adgang til dine kortoplysninger.
Der er først indgået bindende aftale, når Restaurant Kareten har modtaget betaling. Herefter vil en kvittering og det købte blive sendt til den e-mail adresse, der angives i forbindelse med bestillingen.
Hvis e-mail adressen ikke er korrekt påtager Restaurant Kareten sig ikke ansvar for bortkomst eller misbrug af billet. Det er købers ansvar at kontrollere dette ved køb af billet.
Ved indløsning medbringes en kopi i den form det er modtaget: Fysisk udprintet version eller e-mail. Restaurant Kareten indløser den unikke kode (scanner QR-koden), hvorved det angivne beløb indløses.
Gavekort/Værdibeviser
Fortrydelsesret
Køb af gavekort/værdibeviser er ifølge forbrugerlovgivningen tilknyttet en fortrydelsesret på 14 dage, fra du har modtaget din ordrebekræftelse via e-mail. Eventuelle krav i forbindelse med manglende levering eller mangler ved den leverede ydelse rettes direkte info@kareten.dk eller på telefonnummer 32 54 95 50.
Det fulde beløb vil blive returneret inden for tre hverdage til kreditkortet der blev brugt til købet. Det er forudsat at fortrydelsesretten er overholdt, og at købet endnu ikke er indløst.
Det er både køber og eventuel modtager (den person, som har gavekortet i sin besiddelse), der oppebærer fortrydelsesretten.
Kontant indløsningsret
Er gavekortet udstedt gratis (f.eks. sponsorat eller konkurrence), er det vederlagsfrit og kan ikke kræves udbetalt kontant.
Handler som erhverv kan ikke indløses til kontanter i eller efter gyldighedsperioden jf. betalingslovens § 6, stk. 2, jf. § 96, stk. 2.
Gyldighed
Gavekort er gyldige i 36 måneder fra udstedelsesdato. Det vil altid fremgå tydeligt hvornår det udløber. Gavekortet er gyldigt fra den dato at varen er købt.
Billetter
Billetter er udstedt af Restaurant Kareten til afholdelser af events på egen adresse. Købsaftalen er derfor indgået mellem Restaurant Kareten og billetkøber.
Restaurant Kareten påtager sig ikke ansvar for billetter købt andre steder end fysisk i restauranten eller på www.kareten.dk.
I tilfældet af aflysning refunderes beløbet direkte til billetkøber.
Billetten leveres som e-billet og skal medbringes til arrangementet (enten fysik eller elektronisk) og scannes ved ankomst.
Fortrydelsesret
Ifølge lov om forbrugeraftaler §18, stk. 2, nr. 12, har du ingen fortrydelsesret i relation til billetter, som er udstedt til ydelser, der leveres på en specifik dag eller i en bestemt periode. Det glæder derfor billetter til mad, koncerter m.v.
Gyldighed
Når dit køb omhandler en event, som kun udbydes i en bestemt periode, vil gyldigheden være begrænset hertil. I tilfælde med begrænset gyldighed, fremgår det tydeligt inden du køber, samt på billetten der fremsendes.